Viser opslag med etiketten muffins. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten muffins. Vis alle opslag

fredag den 16. marts 2012

Dessertboller med remonce

Anderledes dessert? Prøv dessertbollerne her - de er lækre og gode til en kop te. Jeg har lavet opskriften om, så den passede til mig. Originalen kan du finde her.

Boller:
25 g. gær
3 dl. mælk
100 g. smør
Ca. 1/2 pose æblemos
400 g. mel
150 g. finthakkede mandler
2 æggeblommer

Remonce:
100 g. blødt smør
250 g. brun farin

Fremgangsmåde:
1. Rør gæren ud i mælken (Mælken skal være lun)
2. Smuldr mel og smør sammen og rør hakkede mandler i
3. Hæld mælk og æggeblommer i melblandingen og rør med dejkroge til dejen er lind
4. Dejen hæver nu i 30 min tildækket og lunt
5. Bland ingredienserne til remoncen. Cremen skal være jævn og blød. Der kan evt. tilsættes kanel, hvis man gerne vil have lidt krydrede boller.

Klar til ovnen!


Når dejen er hævet færdig fyldes muffinsforme halvt op med dej, der lægges en god sjat remonce og formen fyldes næsten til kanten med dej igen. Sæt formene i en plade til muffins - ellers flyder de ud i ovnen.

Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 min.


søndag den 4. december 2011

Mini gulerodsmuffins med valnødder


Min gode kollega havde fødselsdag, og jeg fik bagt en masse små mini muffins til hende. Jeg bruger en opskrift på gulerodskage og hælder i stedet dejen i små forme. Vil du bage den som skærekage i stedet, hældes den i en lille bradepande.


Ingredienser

Muffins
  • 200 g. blødt smør
  • 200 g. brun farin
  • æg
  • 200 g. hvedemel
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme 
  • 2 tsk. bagepulver
  • Ca. 200 g. fintrevne gulerødder
  • 100 g. finthakkede valnødder
Ostecreme
  • 200 g. Philadelphia (ikke light)
  • Ca. 100 g. flormelis
  • Evt. 2 tsk. revet citronskal
  • 1 tsk. vanilje

Først pisker du det bløde smør med farin og æg. Det skal blive let og luftigt.
Mel, bagepulver, kanel og kardemomme blandes godt. (Du skal blande det mindst 1 minut)
Vend det forsigtigt i smørblandingen sammen med gulerødder og nødder.
Bages ved 200 grader i ca. 15 min.

Ostecreme: Pisk osten blød og pisk den sammen med melis, vanilje og evt. citronskal.

Muffins pyntes med ostecremen når de er kølet af. Jeg pyntede disse på kontoret, der er cremen blot smurt ud med en smørekniv. Man kan også sagtens sætte rosetter med en tylle, hvis de ikke skal transporteres.

Min kollega er norsk, og hun havde selv kreeret disse norske flag med en blå tusch :)


Fra den anden side var flagene stadig danske!


mandag den 28. november 2011

Adventshygge

Adventshygge: Marcipan/bærmuffin, julete, stearinlys <3

Nu er jeg jo meget stor fan af jul... Og alt hvad dertil hører. Advent er ingen undtagelse.

1. søndag i advent blev der bagt muffins i det lille hjem Jeg brugte grundopskriften på vaniljemuffins men tilføjede revet marcipan og blandede bær i bunden. Det giver en lækker og saftig marcipan/bær-bund, som smager super sammen med vaniljetoppen.

Før vaniljedejen tilsættes. Bærrene er fra den typiske "bærsymfoni" som kan købes frossen i de fleste supermarkeder.

Luftige Mini Vaniljemuffins


Der er ikke noget så lækkert som friskbagte vaniljemuffins... Det skulle da lige være MINI vaniljemuffins!

Opskriften er super simpel, og kan spices op med alt fra bær til marcipan. Her får du opskriften - prøv den!

Ingredienser til ca. 20 stk.
3 dl. sukker
200 g. stuetempereret smør
4 æg
5 dl. mel
2 tsk. bagepulver
3 dl. Mælk
3 tsk. vaniljesukker

Miniforme til cupcakes (kan købes bl.a. i Føtex)

Fremgangsmåde
Smør, sukker og vanilje røres godt sammen. Rør i ca. 5 minutter til det er lyst og luftigt.
Tilsæt et æg af gangen og pisk godt efter hvert æg. Jo mere du pisker, jo mere luftig en dej får du. (Brug en håndmixer.)
I en anden skål blander du mel og bagepulver grundigt sammen. Når det er helt rørt sammen, blandes det i smør/sukkerblandingen sammen med mælken.
Det hele røres forsigtigt sammen med en spatel.

Hældes i miniforme (kun halvt op, ellers flyder de ud i ovnen)
Bages ved 200 grader ca. 15 min.

tirsdag den 27. september 2011

Lyse muffins med chokoladestykker

Ville forkæle et par veninder - og det gøres bedst med hjerteformede, lyse muffins med stykker af mørk chokolade!

 



















Ingredienser:

Det tørre
4 dl mel
2 tsk bagepulver evt. også et skvæt natron
1 knivspids salt 


Det våde
2 1/2 dl yoghurt (eller cremefraiche og lidt mælk)
Et lille skvæt mælk eller fløde hvis dejen bliver for tyk
1 helt æg
1 1/2 dl smeltet smør
2 1/2 dl sukker

Fyld
100 g hakket, mørk chokolade (Store stykker er fint)


Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser godt.


Bland de våde ingredienser, og rør til sukkeret er næsten opløst.
Bland chokoladen i det tørre.
Vend forsigtigt det tørre i det våde. Hvis dejen bliver for tyk, tilsæt et skvæt mælk el.lign.


Hældes i ca. 12 forme og bages ved 200 grader i ca. 15-20 min.