Min kollegas lille datter er vild med Hello Kitty (ligesom resten af Danmarks pigebørn under 12) og hun havde fødselsdag her i weekenden. Og hvad kunne være mere oplagt end at lave en Hello Kitty-kage?
Mens jeg lavede denne kage gik det op for mig at jeg faktisk ikke aner hvad den lille hvide kat med sløjfen kan. Er det en tegneseriefigur? Er det en TV-serie? Så jeg måtte lige tage en pause i kagebagningen, for at finde ud af det. Åbenbart er Hello Kitty en ret gammel kat efterhånden. Den blev skabt i 1974 i Japan og har efterfølgende fået sin egen blog og sit eget TV-show. Ret imponerende for en kat.
Hello Kitty Blog
Hello Kitty TV-show
Hello Kitty Video (Hvor der nu åbenbart er TO katte)
Jeg vil ikke sige at jeg umiddelbart forstår den dumme kats popularitet, men den ser da meget sød ud... Og som kage er den et godt motiv pga. de enkle linjer. I et anfald af kunstnerisk frihed satte jeg øjnene tættere sammen så den ser lidt betuttet ud. Syntes jeg var lidt sødt :)
Kagen er opbygget af en chokobund nederst, et lag mørk chokoladeganache, en lys sukkerbrødsbund, et lag hindbærmousse, en lys bund, et lag tobleronecreme og afsluttet med en lys bund. Jeg har bagt kagen firkantet, lavet en skabelon i bagepapir og skåret kagen ud efter den. Opsmurt med IMBC og hvid fondant udklippet i facon på toppen.
Viser opslag med etiketten ganache. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ganache. Vis alle opslag
tirsdag den 17. januar 2012
søndag den 18. september 2011
Chokoladekage til kontoret
Så er der dømt bagedag! De søde kollegaer fra mit arbejde skal have lidt mundgodt, og jeg har haft en kageafstemning kørende hele ugen.
...Chokoladekagen vandt!
Jeg valgte at lave to kager - den ene var en gammel genganger med nyt fyld. Jeg lavede en chokoladekage med fyld af lys chokoladeganache. Opskriften på chokoladekagen er her.
Fyldet af lys chokolade plejer at give en ret god smag i en chokoladekage med kraftig chokoladesmag. For at gøre smagen mere intens, kan man tilsætte to spsk. instantkaffe i kagedejen.
Lys chokoladeganache
Den anden kage jeg lavede var en gateau Marcel. En meget koncentreret chokoladetærte der består af et lag bagt chokolademousse og et lag ubagt chokolademousse. Desværre skal tærten helst stå i fryseren nogle timer før servering - og der er ingen fryser på kontoret. Kagen var derfor mere som en regulær chokolademousse ved serveringen! Den smager nu godt alligevel...
Gateau Marcel
...Chokoladekagen vandt!
Jeg valgte at lave to kager - den ene var en gammel genganger med nyt fyld. Jeg lavede en chokoladekage med fyld af lys chokoladeganache. Opskriften på chokoladekagen er her.
Fyldet af lys chokolade plejer at give en ret god smag i en chokoladekage med kraftig chokoladesmag. For at gøre smagen mere intens, kan man tilsætte to spsk. instantkaffe i kagedejen.
Lys chokoladeganache
- 1/2 l. piskefløde
- 300 g lys chokolade
- Fløden koges langsomt op.
- Chokoladen lægges i en skål og overhældes med den kogende fløde. (Jeg har en smart skål med låg, så jeg lægger låg på skålen.)
- Lad chokoladen smelte i ca. 5 min.
- Nu røres blandingen til en ensartet masse uden chokoladeklumper. Hvis du ikke rører nok, vil der komme klumper i den endelige ganache.
- Lad fløde/chokoladen stå natten over i køleskabet, dækket til med film. Det er vigtigt at blandingen ikke får vand, det ødelægger nemlig ganachen og gør den grynet. Læg derfor filmen langs med siderne af skålen. Den skal helt ned at røre overfladen på fløden, så der ikke dannes kondensvand.
- Næste morgen piskes fløden igennem. Start langsomt indtil alt chokoladen er løsnet fra bunden af skålen. Pisk derefter til ganachen har konsistens som let flødeskum. Pisk ikke for meget, så skiller fløden!
- Nu kan du bruge ganachen som fyld i en lækker chokoladekage :)
Den anden kage jeg lavede var en gateau Marcel. En meget koncentreret chokoladetærte der består af et lag bagt chokolademousse og et lag ubagt chokolademousse. Desværre skal tærten helst stå i fryseren nogle timer før servering - og der er ingen fryser på kontoret. Kagen var derfor mere som en regulær chokolademousse ved serveringen! Den smager nu godt alligevel...
Gateau Marcel
Kagebund og -top er samme opskrift.
- 175 g mørk chokolade
- 175 g smør
- 175 g sukker
- 3 bægre past. æggeblommer
- 3 bægre past. æggehvider
- Blødgjort smør og sukker til springformen
Fremgangsmåde
- Chokolade og smør smeltes i en skål i mikroovnen (alternativt over vandbad, men jeg er den utålmodige type)
- Bland 2/3 del af sukkeret med æggeblommerne og pisk det hvidt og skummende
- Pisk hviderne stive i en anden skål og tilsæt den sidste tredjedel af sukkeret undervejs
- Vend forsigtigt chokoladeblandingen op i skålen med de piskede æggeblommer
- Fold forsigtigt de piskede hvider sammen med chokolade- og æggeblandingen, så det ender med at være helt sammenblandet
- Gnid en springform grundigt med blødt smør på indersiden, drys med sukker og bank det overskydende af. Det gør det nemmere at løsne bunden, når tærten er bagt.
- Hæld halvdelen af moussen op i formen og bag den ved 175° i ca. 30 min. Stil resten af moussen til at hvile i køleskabet.
- Tag formen med bunden ud af ovnen, selvom den ikke ser helt færdig ud. Bunden vil falde sammen, og det er meningen.
- Fordel resten af chokolademoussen oven på bunden og glat det ud, så overfladen bliver pæn og jævn. Bunden skal være helt afkølet, når moussen hældes over.
- Stil kagen tilbage i køleskabet og lad den sætte sig nogle timer. Herefter sættes kagen i fryseren. Kagen tages ud ca. 30 min. før den skal spises og kagen løsnes fra kanten og bunden af springformen med en skarp kniv.
- Sigt kakao over kagen som pynt inden servering
Opskriften er en variation af denne.
Her er et billede af tærten der på dette tidspunkt ligner noget fra en slagmark!
![]() |
| Som man kan se, var kagen ikke let at skære af! |
Etiketter:
chokoladeganache,
Chokoladekage,
ganache,
gateau Marcel
Abonner på:
Opslag (Atom)

