onsdag den 15. februar 2012

Fyldt kylling med persillesalat og kartofler

Jeg lavede en ret vellykket fyldt kylling i weekenden. Og så er det samtidig ret nemt - og det er jo et plus! Her kommer opskrift og billeder.

Ingredienser
Kylling:
Kyllingefilet
Bredbladet persille
Smuldret feta
Bacon
Hvidløg efter smag
Salt og peber
Hvidvin

Salat:
Bredbladet persille
Feta
Cherrytomater
Olivenolie
Citronsaft

Kartofler:
Gode kartofler
Krydderier efter smag
Olivenolie

Fremgangsmåde
1. Start med at sætte vand i kog, og hæld kartoflerne i vandet når det koger. Kog dem til de er akkurat møre.
2. Bank kyllingen til den er godt flad. Dette mindsker stegetiden og gør det lettere at fylde den
3. Læg en bund af bredbladet persille og fordel smuldret feta og hakket hvidløg over. Krydr med salt og peber og saml kyllingen om fyldet med en eller to kødnåle.

Klar til at blive samlet med kødnåle

4. Vikl bacon om kyllingen. Læg dem i et fad og hæld olivenolie og hvidvin over (ca. 1/2 dl. olie og 1 dl. vin). Jeg lagde også lidt tomater ved - de bliver rigtig lækre når de har kogt i hvidvin og olie!

Klar til ovnen...

5. Steg kødet i ovnen ca 20 min. ved 180-200 grader. Det skal selvfølgelig være gennemstegt, tjek hellere en ekstra gang inden du serverer.
6. Hak bredbladet persille og tomater og smuldr feta i en skål. Bland med en dressing af olivenolie og citronsaft.
7. Når kartoflerne er møre pilles de og steges hurtigt på panden i oivenolie og dine yndlingskrydderier. Jeg brugte spidskommen, tørret dild, løgpulver, salt, peber, paprika og lidt stødt chili.

Servér for en du holder af.

Her med dampet broccoli til

Ingen kommentarer:

Send en kommentar