onsdag den 30. november 2011

Dessertsnaps vinder dit ♥ i december

Snaps er lige mig. Jeg kan bedst lide snapsen når den er lidt lun i det, så man rigtigt kan smage den. Jeg må erkende at jeg er relativt alene med min mening. For at gøre snapsen lidt mere drikkelig for resten af familien, kan man lave sin egen smagfulde dessertsnaps. Det kan ikke blive nemmere!

Her får du opskriften på min dessertsnaps. Du kan selv finde på andre smagsvarianter.

Ingredienser
1 Brøndum eller Blå Aalborg (eller anden snaps uden smag)
1 stang vanilje
1/2 tsk. lakridspulver eller anis
1/2 dl. akaciehonning
Frisk mynte
Dessertkirsebær (på glas) ca. 10-15 stk.
1/2 pære i tern


Fremgangsmåde
1. Du skal skolde flasken med kogende vand inden du går igang.
2. Mos evt. kirsebærrene let med en gaffel først, og del vaniljestangen og skrab kornene ud.
3. Hæld vaniljestang og -korn, kirsebær og resten af ingredienserne (undtagen snapsen) i et patentglas eller -flaske.
4. Overhæld ingredienserne med ca. halvdelen af snapsen og luk flasken til.
5. Nu stilles flasken mørkt og køligt (ikke køleskab) ca. 14-30 dage. Ryst flasken indimellem.
6. Når den har trukket, fortyndes den efter smag og behag. Smag undervejs, så den bliver så kraftig, som du har lyst til. Evt. kan der sødes med lidt ekstra honning eller kandis.

tirsdag den 29. november 2011

Brunching with friends

Spiste brunch med et par venner. Det er både hyggeligt at lave sammen, og så smager det bedre, når man har lavet det hele selv.


Scrambled eggs laves af sammenpiskede æg med mælk og krydderier. Hældes på panden mens der med en palet hele tiden røres rundt så æggemassen løftes fra bunden af panden.


Amerikanske pandekager
200 g. hvedemel
30 g. smeltet smør
1,5 dl. letmælk (eller mini)
2,5 dl. kærnemælk
2-3 æg alt efter hvor store de er
2-3 tsk. bagepulver
3 spsk. sukker

Melet blandes godt med bagepulver og sukker. Pisk smør og mælk i med et piskeris. Bagefter piskes et æg af gangen i. Dejen skal være helt jævn og glat.
Hæld dejen på panden i små klatter (jeg bruger altid et decilitermål). Der kan være 2-3 klatter på hver pande. Når pandekagen er fuld af bobler i overfladen, vendes den og bages lysebrun på begge sider.

mandag den 28. november 2011

Adventshygge

Adventshygge: Marcipan/bærmuffin, julete, stearinlys <3

Nu er jeg jo meget stor fan af jul... Og alt hvad dertil hører. Advent er ingen undtagelse.

1. søndag i advent blev der bagt muffins i det lille hjem Jeg brugte grundopskriften på vaniljemuffins men tilføjede revet marcipan og blandede bær i bunden. Det giver en lækker og saftig marcipan/bær-bund, som smager super sammen med vaniljetoppen.

Før vaniljedejen tilsættes. Bærrene er fra den typiske "bærsymfoni" som kan købes frossen i de fleste supermarkeder.

Mother i Kødbyen

Spiste en dejlig middag på Mother i Kødbyen. Virkelig god pizza! Alle bunde er lavet på surdej, hvilket giver en vildt god smag! Og så har stedet endog meget SU-venlige priser... Læs om stedet her.

Fine menukort og virkelig fine priser!

Med hjemmelavet pølse og mozzarella

Med lufttørret skinke og ruccola

Luftige Mini Vaniljemuffins


Der er ikke noget så lækkert som friskbagte vaniljemuffins... Det skulle da lige være MINI vaniljemuffins!

Opskriften er super simpel, og kan spices op med alt fra bær til marcipan. Her får du opskriften - prøv den!

Ingredienser til ca. 20 stk.
3 dl. sukker
200 g. stuetempereret smør
4 æg
5 dl. mel
2 tsk. bagepulver
3 dl. Mælk
3 tsk. vaniljesukker

Miniforme til cupcakes (kan købes bl.a. i Føtex)

Fremgangsmåde
Smør, sukker og vanilje røres godt sammen. Rør i ca. 5 minutter til det er lyst og luftigt.
Tilsæt et æg af gangen og pisk godt efter hvert æg. Jo mere du pisker, jo mere luftig en dej får du. (Brug en håndmixer.)
I en anden skål blander du mel og bagepulver grundigt sammen. Når det er helt rørt sammen, blandes det i smør/sukkerblandingen sammen med mælken.
Det hele røres forsigtigt sammen med en spatel.

Hældes i miniforme (kun halvt op, ellers flyder de ud i ovnen)
Bages ved 200 grader ca. 15 min.

søndag den 27. november 2011

Future of Advertising Konference

Ja jeg laver andet end at bage... Nu er det ingen hemmelighed at jeg elsker mad der er forklædt som andet mad. Højdepunktet var derfor dette æble forklædt som kylling!


Jeg lavede dog også andet end beundre cateringen...

onsdag den 9. november 2011

Kage til kollega

Fik lige en lille kageopgave. Min kollega har fødselsdag, og spurgte om jeg ikke ville bage en kage til kontoret. Kagen skulle have været til i går, men der var strømsvigt (!?) i hele min del af byen, så der var ikke meget at gøre... Så kagen kom med i dag i stedet. :)

Skal nok poste en opskrift senere.


Kagen er en lagkage med choko/orangebunde og fyld af chokoladeganache og orangecreme med chokoladestykker. Kagen er smurt op med 1:1 chokoladeganache og pyntet med pistaciemasse og appelsiner.

Jeg er blevet lidt træt af at lege med fondant, så de sidste par kager jeg har lavet, har været med ren chokoladeopsmøring. Tror snart jeg skal igang med lidt cupcakes igen.


 

tirsdag den 8. november 2011

Udrydning i gemmerne

Kender I det, når magasinerne ligesom får taget overhånd? Nu ryger de altså ud... Så er der også mere plads til kogebøgerne :)



mandag den 7. november 2011

Weekendtur til Fyn

Turen går jævnligt til Fyn, og denne gang i anledningen af min Morfars 60-års fødselsdag! Spisningen foregik på Central Cafeen i Nyborg, hvor maden er gammeldaws, dansk og rigtig god. Denne gang var ingen undtagelse.

Her er lidt stemningsbilleder til fra en hyggelig tur fuld af kage og mad.

Dejlig køretur igennem Fyns land



























Med en god gang tunmousse går
man ikke galt i byen 
Lækkert mørt kalvekød på Central Cafeen i Nyborg


Den glade fødselar!

søndag den 6. november 2011

Tømmermændsmad à la DK

Der er få ting der slår kebab og pomfritter når man har tømmermænd - smørrebrød er en af de ting!



lørdag den 5. november 2011

Cheesecake ♥ tyttebær

Er der noget så godt som cheesecake?
Kan man stå for dette syn? Det tror jeg næppe :)

Denne dejlige ostekage er lavet efter denne opskrift hvor kagen bages i stedet for at blive fyldt med husblas. Det er efter min mening den bedste måde at lave cheesecake på. Jeg pisker dejen rigtig godt, for jeg kan godt lide at den bliver høj og luftig. Du kan også røre dejen sammen i stedet, så får du en lav og massiv kage.

I forhold til min gamle opskrift, har jeg her lagt lidt frosne hindbær over kiksebunden inden jeg hældte ostecremen over. Det ses tydeligt på det sidste billede.

Pynten er tyttebær, blåbær og brombær kogt med rørsukker og en anelse vand. Hvis det bliver for tyndt, kan du altid hælde lidt væde fra. Husk at smage til, så det ikke bliver for sødt! Der skal være lidt syrlighed til ostekagen, der ellers godt kan blive lidt tung.

Ostekage er altså både en fryd for øjet og for smagløgene!

fredag den 4. november 2011

Gak og løjer i weekenden?

Bureauet Adapts indflytter/fødselsdagsfest manglede ikke champagne!

Nogen der skal noget sjovt i weekenden? :)

Jeg planlægger en dejlig J-dag i hvert fald! Mon ikke et stykke mandeltærte er godt til en Blålys??

Halloweenkage til kontoreet

Afkeds- og halloweenkage til kontoret
Så kom der lidt flere billeder af kagen til kontoret. Kagen er fyldt af et lag orangemousse med chokoladestykker og to lag med limemousse. Ret god og frisk kombi.

Jeg har udklædt mandariner som græskar og lavet små marengs-spøgelser for at skabe lidt (u)hyggelig stemning :)
Kontorets dygtige grafiker har lavet designet til glasuren, som er blevet printet på sukkerglasur af Monika.

Opskriften kommer senere... Skal lige have taget mig sammen til at skrive den ned :)


torsdag den 3. november 2011

Mandeltærte er lige sagen!


Mandeltærte smager faktisk lidt af jul og ris à la mande - og nu er vi jo også i november, så det må være på sin plads at komme lidt i stemning.

Kagen er let at lave, den skal bare lige have en time i køleren, så dejen kan køle, før den bages. Så det er ikke en kage man lige smækker sammen 10 min. før gæsterne kommer.

Opskrift 

Ingredienser til dejen
100 g koldt smør
115 g hvedemel
4 spsk sukker
1-2 æggeblommer

Ingredienser til fyldet
4 spsk sukker
Et godt skvæt vanilje
2 æggeblommer
140 g smuttede og hakkede mandler (jo finere jo bedre - men ikke helt pulveriseret til mandelmel)
1 dl fløde
3 æggehvider

Fremgangsmåde
Til dejen skæres smøret i mindre stykker og smuldres i melet. Herefter blandes sukker i, og dejen samles med en til to æggeblommer.
Læg dejen i en frysepose og smid den i køleren en times tid.

Dejen udrulles herefter og lægges i en tærteform. Dejen skal helst nå lidt op ad siderne.

Til fyldet piskes sukker og æggeblommer til en luftig masse. Mandler og fløde blandes grundigt i. Hviderne piskes stive og vendes forsigtigt i. Hæld fyldet over dejen i formen, og bag nederst i ovnen ca. 40 min ved 175*.

Den færdige tærte.
Med pynt af cremefraiche rørt med vanilje og friske jordbær.



onsdag den 2. november 2011

Christianshavnertærte take 1


Jeg har forsøgt at replicere den kendte Christianshavnertærte fra Lagkagehuset. Kagen smagte rigtig godt, men nogen Christianshavnertærte var det nu ikke!

Jeg lavede dejen af knuste Mariekiks, sukker, piskede æggehvider og lidt hvedemel. Heri kom jeg hasselnødder som jeg havde bagt i ovnen først.
Cremen er lavet af flødeskum og maste jordbær.

Den ægte vare!


Men jeg forsøger igen snart. Næste gang bliver der mere jordbær i cremen, og mere rørsukker i dejen.

tirsdag den 1. november 2011

Halloweenkage

I weekenden var der afskedsfest for to af vores kollegaer - og det ramlede sammen med vores Halloween-fest. Så den stod på en blanding af en Halloween-kage og en afskedskage.

Kagen består af hjemmebagte chokoladebunde med to lag af limemousse og et enkelt lag appelsinmousse med chokoladestykker. Det viste sig at være en udmærket blanding. Kagen er smurt op med 1:1 ganache (1 del chokolade og 1 del fløde) og pyntet med sukkerglasur lavet af Monika fra Trendsales. Vores dygtige grafiker på mit arbejde har lavet designet til sukkerglasuren.

Flere billeder og opskrift kommer senere!


Møde på First Hotel Skt. Petri


Jeg var til en spændende workshop ude af huset i dag. Hotellet diskede op med en dejlig 2-retters frokost, som nok skulle give lidt ekstra mundvand til de sultne :) Det var virkelig en lækker menu, så ros til kokken.

Desuden er jeg i gang med at forberede mit næste Christianshavnertærte-projekt. Denne gang bliver det med mere rørsukker og mindre mel. Så må vi se hvordan det bliver!