lørdag den 29. oktober 2011

Silence in blogland

 
Beklager min ladhed. Jeg har haft så travlt med alt muligt andet, at jeg ikke har haft tid til kage! Og det burde straffes hårdt og brutalt!

Jeg var i Tivoli i weekenden, for at se på deres fine Halloween-udsmykninger. Der var så flot - fuld af græskar, lys og uhygge på den hyggelige måde. Og så dufter der simpelthen så meget af lækker glögg i hele haven. Lige noget for mig!

Først spiste jeg på Wagamama, hvor alle tjenere var udklædt til lejligheden. Falsk blod, kontaktlinser og hvid pudder - der manglede ikke noget. Maden var helt i orden, og vi fik den hurtigt. Der var desværre ikke tid til dessert... Endnu en ting jeg burde straffes for.

Her er lige et, lidt mørkt, stemningsbillede fra Tivoli.

torsdag den 13. oktober 2011

Søsterbesøg og madanmeldelse

Det er med at nyde de sidste solskinstråler inden de forsvinder for i år!
Min søster kom på besøg og vi valgte en så dejlig turistattraktion som kanalrundfart. Og så spiste vi en virkelig god brunch på Café Leo i Sølvgade.

Prisen var virkelig god, så vi var lidt skeptiske til at starte med. Men denne skepsis blev gjort til skamme! Maden var lækker, veltilberedt og der var MASSER af den. Vi kom kun halvt igennem hver vores portion, så måtte vi give op. Desuden var der te og kaffe ad libitum med til brunchen.
Virkelig en anbefalelsesværdig café!

Herunder ses menuen, med pandekager "on the side" da der simpelthen ikke var plads til dem på bordet. Lækker græsk yoghurt med müsli, forskellige slags pølse, varmrøget laks, to slags ost, let salat, saltbagte kartoffelbåde, røræg med bacon og masser af te og juice. Derudover amerikanske pandekager med frisk frugt og sirup. Nam nam!!

Og dessert skal der til...
Så utroligt meget mad!


Mig og min søster
Snapshot fra turistbåden

Christianshavnertærte!

Hvis jeg skulle vælge en yndlingskage, er jeg næsten sikker på det må blive Christianshavnertærten! Vi fik den på kontoret til en fødselsdag, og med sin seje hasselnøddebund og lækre, friske fløde/jordbærcreme er der vel ikke noget at sige til det.

Det har nu fået mig til at tænke om man kan replicere kagen derhjemme. Derfor er der nu indkøbt ingredienser til mit første Christianshavnertærte-forsøg... Fortsættelse følger!


Imens kan I jo nyde Lagkagehusets version:


mandag den 3. oktober 2011

Onsdagsbrownies til kontoret

 Så vankede der onsdagskage til kontoret igen. Denne onsdag var der brownies på menuen!




Opskriften er en gammel kending, du finder den her.

Jeg lavede en blanding af usaltede pistacienødder, valnødder, cashewnødder, mandler og hasselnødder. Jeg hakkede dem groft og hældte i dejen. Det giver et lækkert modspil til en ellers ret tung kage.